logo tansp kopi 2 110 px kopi

Begivenhedskalender

Sangskriver cirkel
Fredag, 17. Maj 2024, 18:30 - 21:30
Sangskriver Cirkel 2024
 
Den 17. maj 2024 samles 3 sanger/sangskrivere til en uforglemmelig aften i Den Gamle Biograf i Løgumkloster. 
Vingard, Steffen Schulz og ISSE vil, på skift, fortælle om- og spille deres egne sange for publikum.
Sange der både er på Engelsk, Rigsdansk og Sønderjysk. 
 
De 3 kunstnere vil sidde på scenen hele aftenen og skiftevis spille deres sange for publikum.
Her er der virkelig mulighed for at høre nogle dygtige, fremadstormende, danske musikere – samlet på samme sted.
 
Køb jeres billetter og spred budskabet ?.
Dørene åbner 18.30 og koncerten begynder 19.00.
Billetpris: 150,-
 
 
Vingard: 
Sangerinden Vingard har fra en tidlig alder skrevet sange som tager udgangspunkt i hendes dagbogsskrivning, hvor der bliver givet plads til fejl og sat ord på de tanker, som er fanget i hendes hoved. Det tør siges at opmærksomheden er blevet rettet mod Vingard, som med sin personlige og nærværende lyd placerer sig solidt i Americana-feltet. I rygsækken har hun flere udsolgte koncerter i Tyskland, Spot Festival, Nibe Festival og som opvarmning for Lars Lilholt Skovdalen foran 5000 mennesker. Hun er aktuel med debutalbummet In The Long Run som på releasedagen modtog rotation på flere radiostationer inklusiv P5 samt rosende anmeldelse fra både ind- og udland
 
Steffen Schulz:
Steffen Schulz er en ”Pop-Singer-Songwriter” med rødder i det Sønderjyske. Steffens synger på rigsdansk- og dialekt og hans sange er både melankolske, humoristiske, lige-ud-af-landevejen og eftertænksomme. Det bærende element er Steffens vokal, som er kraftfuld, fyldig og smuk. Steffen har spillet en række koncerter både i privat og offentlig regi. 
I 2020 blev han landskendt med sit virale hit ”Corona i Synnejysk børnehøjde”. I efteråret 2021 deltog Steffen i koncert-konkurrencerne Quasar, arrangeret af Jelling Musikfestival. I 2022 har Steffen bl.a. spillet på Kløften Festival og Hagge’s Tønder i forbindelse med Tønder Festival. Derudover spillede han support for Steffen Brandt.
 
ISSE: 
Hun blev kåret som "Årets Danske Pop Talent" i januar 2018, og siden har ISSE haft en aktiv
musikkarriere med koncerter på landets spillesteder og flere festivaler samt radioafspilninger på P4, P5 og flere lokalradioer. Med flere hundrede live-optrædener i bagagen, er det et erfarent live-act, man kommer til at opleve, bl.a. med optrædener på Tv-kanalen dk4, Regatta Silkeborg, Young at Heart Festival, Musikhuset Aarhus’ ”Life is Live”- festival og mange af landets spillesteder samt supportjobs for bl.a. Jesper Lindell (S) og Mathilde Falch.

Club-UHS Login