Turist intro Toftlund
Toftlund ligger højt hævet over det omgivende landskab. Byen ligger på toppen af en 57 meter høj bakkeø, der blev skabt af istidens gletsjere i en fjern fortid. Den særprægede kirke har ligget her siden 1200-tallet, og i 1800-tallet blev Toftlund et administrativt og trafikalt centrum i Sønderjylland.
Byen har mange gode detailbutikker og et rigt kulturliv. Bybilledet er præget af flere markante bygninger fra den tyske tid (1864-1920).
Er du til sundhed så besøg Toftlund Lystskov tæt på golfbanen. Efter ens løbe- eller gåtur rundt ad den smukke rute, kan man måle sit kondital på den opstillede tavle.
Kilde: Visit Tønder