• Holmen
  • torv
  • Kirkeogmolledammen
  • vid
  • hoejskole12013
  • Oldtispark
  • Makedspladsen
  • ggade
  • stuk12013
  • hostrup
  • Skarbaklokalhistorie
  • Muséet Holmen, Løgumkloster
  • Klostercaféen, Tønder
  • Løgumkloster set fra Mølledammen
  • Vidå Tønder
  • Musik- og teater højskolen, Toftlund
  • Oldtidsparken, Skærbæk
  • Markedspladsen, Løgumkloster
  • Gågaden, Tønder
  • Studenderkurset - STUK, Toftlund
  • Hostrups hotel, Tønder
  • Lokalhistorisk museum, Skærbæk

Kommende arrangementer i Syddanmark

Gå Dig Glad
24 Apr 2019 15:00 - 17:00
Markedspladsen
Robust - om tro og magtesløshed (Klosteraften)
24 Apr 2019 19:30 -
Løgumkloster Kirke

Defekte rådhusvinduer skal skiftes ud

TKraadhusPolitikerne i Tønder Kommune præsenteres nu for to modeller til løsning af problemer med vinduer og persienner på Rådhuset i Tønder 

Vinduer med indbyggede persienner på Rådhuset i Tønder har vist sig at være defekte, og derfor skal alle vinduer af denne type skiftes ud.

- Leverandøren er klar over, at der er problemer med de leverede vinduer. Det tager leverandøren medansvar for og er indstillet på at medvirke til en løsning, hvor vi ikke bare får nye vinduer, der fungerer, men også meget bedre vinduer med en højere kvalitet, oplyser borgmester Henrik Frandsen.

Problemet med vinduerne er, at de indbyggede persienner går i stykker og sætter sig fast ved brug. Desuden er glasset i vinduerne begyndt at misfarves, og meget tyder på, at misfarvningen vil tage til.



De defekte persienner påvirker arbejdsmiljøet og giver gener for medarbejderne bl.a. med varme og generende sollys. Arbejdstilsynet har da også givet kommunen to påbud vedrørende vinduesproblemerne.

Med de nye vinduer opnås en væsentlig bedre refleksioneffekt. Lamellerne vil reducere lysindfaldet med 81 pct. mod kun 41 pct. ved de nuværende. Bagsiden af lamellerne er uden refleksion, så de ikke blænder. Desuden vil der være mulighed for at indstille de øverste lameller individuelt for at optimere lysindfaldet.

200 vinduer skiftes ud med nye og bedre

I rådhustilbygningen er der i alt omkring 200 vinduer med indbyggede persienner. De skal alle skiftes ud. Derimod skal de ca. 50 vinduer uden persienner ikke skiftes.

- Det er selvfølgelig en lidt træls situation, som ingen kunne have forudset. Men det vigtigste er, at vi får løst problemerne bedst muligt. Heldigvis har vi en god dialog med leverandøren, så jeg tror, vi finder en fornuftig løsning, siger Henrik Frandsen.

Forligsløsning

Leverandøren af de defekte vinduer har tilbudt en forligsløsning, hvor parterne deles om udgiften til de nye vinduer, mens leverandøren udover sin andel også påtager sig hele udgiften til selve udskiftningen.

Med denne løsning vil kommunen få en udgift på ca. 1,6 mio. kr., mens leverandørens samlede andel kommer til at ligge omkring 600.000 kr. højere.

Kommunens leverandør arbejder samtidig på en voldgiftssag mod sin underleverandør af glas og persienner og er blevet en del af en større sag i Norge. Her er der leveret et stort antal vinduer med samme problemer som i Tønder.

- Rådhuset er arbejdsplads for mange mennesker, og de har krav på et godt arbejdsmiljø for at kunne løse deres opgaver. Den nuværende tilstand kan vi ikke byde personalet i længden. Med den foreslåede løsning vil vi få nye vinduer, som er væsentlig bedre i forhold til at regulere både lys og varme. Det vil sikre et markant løft af arbejdsmiljøet, siger borgmester Henrik Frandsen.

To løsningsmodeller

Forligsløsningen er den ene af to modeller, som Økonomiudvalget skal forholde sig til på det kommende møde torsdag den 21. februar.

- En anden løsning kunne være at sætte hårdt mod hårdt og kræve, at vores leverandør selv skal dække alle udgifter. Det vil betyde, at vi kommer ud i en voldgiftssag, som kan trække ud i nogle år, og vi har naturligvis ingen garanti for, at vi vinder en voldgiftssag. Og selv hvis vi vinder, vil der under alle omstændigheder være betydelige omkostninger til selve sagen, siger borgmesteren.

I sin indstilling til politikerne anbefaler administrationen forligsløsningen, som indebærer, at de defekte vinduer skiftes inden sommer.

- Men nu må vi se, hvad Økonomiudvalget siger, og derefter skal sagen til endelig beslutning i Kommunalbestyrelsen, oplyser Henrik Frandsen.

Udskriv Email

Nyt fra Sydbyerne

Fremgang for Løgumkloster Efterskole

jørnnoergaardForstander, Jørn NørgaardLøgumkloster Efterskole oplever lige nu en øget tilgang af elever. Således er der allerede på nuværende tidspunkt tilmeldt flere elever til skoleåret 2019/20, end der er på skolen i indeværende skoleår. Helt konkret er der tilmeldt 59 elever for næste skoleår. Flere af de nuværende elever har valgt at tage et år mere, og der forventes at komme nogle stykker flere de sidste måneder inden det nye skoleår starter. Den øgede søgning til skolen resulterer i, at der oprettes en ny 10. klasse, liegsom den har betydet, at der skal ansættes to nye lærere på skolen.

Som ny sproglærer med særlig fokus på tysk ansættes Mette Lykkebo, som i forvejen bor i Løgumkloster. Endvidere ansætte Christian Hornstrup Schmidt, som har fokus på sprogfag, matematik og musik.

Løgumkloster får 3 millioner til at forskønne boliger

Afgrsning af omrdefornyelse Lgumkloster 800pxBoligejere i Løgumkloster kan søge tilskud til udvendig istandsættelse af deres huse og være med til at gøre byen endnu mere attraktiv

Ejere af boliger i Løgumklosters bymidte opført før 1960 kan nu søge støtte til udvendige renoveringsprojekter.

Som en del af områdefornyelsen "Liv i Løgumkloster" har Tønder Kommune i samarbejde med Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen afsat 3 millioner kroner til forskønnelse af Løgumklosters bevaringsværdige miljø.

Derfor har ejere af ældre udlejnings-, andels- eller ejerboliger i Løgumkloster i år og næste år mulighed for at få et økonomisk tilskud til renovering af deres bygninger. Tilskuddet gives til udvendig istandsættelse af boliger, der er opført før 1960, og vil typisk dække 30 til 50 procent af udgifterne.

Områdefornyelsen af Løgumkloster er allerede i fuld gang, og byfornyelseskonsulent Christel Ebsen, der arbejder for Tønder Kommune, håber, at de tre millioner kroner vil give boligejerne lyst til at være med.

- Byens gader og pladser er ved at blive renoveret. F.eks. omkring den gamle smukke fredseg. Men der er også mange bevaringsværdige boliger, og nu har vi ved en fælles indsats muligheden for at skabe et endnu smukkere og indbydende bymiljø i Løgumkloster, siger Christel Ebsen.

Kriterierne for, hvordan støttemidlerne fordeles, er først og fremmest, at boligen er fra før 1960. Men der skal også være tale om udvendig bygningsfornyelse som for eksempel nyt tag, facaderenovering eller nye vinduer og døre. Bygningen skal have et tydeligt behov for renovering, og så må projektet ikke være påbegyndt endnu.

Kun husejere med ejendomme inden for områdefornyelsens område kan søge af den nye pulje. Området omfatter det meste af Løgumklosters bymidte, dvs. den ældre bykerne.
Læs mere …

Passionskoncert i Løgumkloster Kirke - Langfredag

Paaskekoncert2019Langfredag, den 19. april kl. 16.00 er der passionskoncert i Løgumkloster kirke. I år medvirker NOTA-koret fra Aarhus under ledelse af Dennis Christoffer Bang Fick. NOTA-koretbestår p.t af 23 medlemmer. Koret arbejder med alle grene af den klassiske tradition indenfor såvel kirkemusik som verdslige kompositioner, og de ynder at sammensætte deres repertoire således, at ny og gammel musik kombineres til en homogen helhed.


Koret giver årligt 6-7 koncerter, primært i kirker og arbejder ofte sammen med Århus Symfoniorkester.


På programmet står uddrag af Faurés Requiem, samt musik af Brahms, Bach, Mozart og Nysted. Poul Skjølstrup Larsen akkompagnerer på orglet og spiller orgelmusik af Bach. Der er fri entré.

Der er fri entré til koncerten.