• Holmen
  • torv
  • Kirkeogmolledammen
  • vid
  • hoejskole12013
  • Oldtispark
  • Makedspladsen
  • ggade
  • stuk12013
  • hostrup
  • Skarbaklokalhistorie
  • Muséet Holmen, Løgumkloster
  • Klostercaféen, Tønder
  • Løgumkloster set fra Mølledammen
  • Vidå Tønder
  • Musik- og teater højskolen, Toftlund
  • Oldtidsparken, Skærbæk
  • Markedspladsen, Løgumkloster
  • Gågaden, Tønder
  • Studenderkurset - STUK, Toftlund
  • Hostrups hotel, Tønder
  • Lokalhistorisk museum, Skærbæk

Kommende arrangementer i Syddanmark

SælSafari med skib.
03 jul 2018 10:00 - 00:00
Rømø-Sylt Linien
Guidet rundvisning på Schackenborg Slot.
04 jul 2018 11:00 - 00:00
Schackenborg Slot og Slotspark

Nyt fra Sydbyerne

Forberedelser til historisk angreb i fuld gang

IMG 1960 kopiEn lille men beslutsom gruppe med næstformand i garnisonsmuseet, Anders Jacobsen i midten, lægger sidste hånd på forberedelserneDer stod to biler foran flyhangaren i Soldaterskoven ved Tønder, men ellers åndede alt fred og ro søndag d. 15. juli 2018. Solen bager ned og temperaturen er høj lige foran den nybeklædte facade på hangaren. For 100 år siden var der også varmt ved hangarerne, for stedet var dengang den 19. juli rammen om et dramatisk luftangreb fra de engelske styrker under 1. verdenskrig.

Her i 2018 står hangarporten imidlertid lidt på klem, og der er stemmer derinde. Et lille kig indenfor afslørede, at arrangørerne under ledelse af næstformand for Zeppelin og Garnisonsmuseet, Anders Jacobsen, havde travlt med at lægge den sidste hånd på arrangementet, som på søndag skal rekonstruere begivenhederne for 100 år siden. Det er mange forberedelser med kontakter, tilladelser og mange andre ting, som går forud for et sådant arrangement. 

Den 19. juli 1918 kl 03.04 påbegyndtes verdenshistoriens første hangarskib-bårne luftangreb mod landmål ( mod Tønder Zeppelin-basen ). Målet var de store Zeppelin hangarer, og englænderne lykkedes med deres angreb. Der var 150 km til Tønder fra hangarskibet, og der var således ikke benzin nok på flyene til at returnere, de måtte efter bombetogtet nødlande i det krigsneutrale Danmark.

IMG 1967 kopiSøndag d. 22. juli 2018 er bommen oppe, og så kan du overvære en rekonstruktion af angrebet, som gennemføres i et samarbejde mellem zeppelinmuseet, Tønder Kommune og den forholdsvis nystiftede støtteforening for Zeppelinbasen. Det bliver spændende, og der er fri entré.

HUSK: ZEPPELIN & GARNISONSMUSEET HAR ÅBENT HELE DAGEN FRA 10.00-17.00

Program
10.00: Start
10.15: Velkomst ved Zeppelin Museet og Tønder Kommune
11.00: Første angrebsshow 
12.00: Frokost ved Hotel Tønderhus – Gullaschkanon, første rundvisning i Soldaterskoven/Flyhangaren og besøge stande m.m.
13.30: Opvarmning med Westfront 1916
14.00: Andet angreb og modeopvisning
15.00 Rundvisning i Soldaterskoven/Flyhangaren
16.00 Tak for idag.

- Der er noget at se frem til.

Der bygges med stil i Løgumkloster

I Markledgade bygges der nyt, og det sker efter alle kunstens regler. Mange har med spænding set hen til, hvordan nybyggeriet midt i Markledgade ville komme til at se ud. De fleste vil nok allerede nu nikke anerkendende til det de ser vokse op på byggepladsen.

Markledgade2 kopiIndervægge i mursten med traditionelt buede vinduer

Byggestilen er klassisk for Løgumklosters gamle byhuse. Det ny hus kommer til at ligge tilnærmelsesvis samme byggelinje i forhold til Markledgade, som det tidligere hus på grunden gjorde. Som det allerede ses nu bliver vinduerne ud til gaden klassiske med buet overkant. Både inder- og ydermure bygges i mursten, så det er traditionelt byggeri efter alle kunstens regler. Ud over selve huset bygges der endvidere bag huset en stor garage, som ligger vinkelret i forhold til huset. Også dette forsynes med klassiske træk med bl.a. det afvalmede tag. Det er Tastesen Byg, som står for byggeriet og bygherren er Arne Hansen.

Markledgade1 kopiGaragebygningen

Oplev Zeppelinbasen i Tønder under angreb

ZeppelinangrebetZeppelin og Garnisonsmuseet har i næsten et halvt år arbejdet med planer om et kæmpe event ude ved Flyhangaren.
Det startede som en vild idé og det fede er, at det nu bliver realiseret!

Det sker i tæt samarbejde med Tønder Kommune og Støtteforeningen for Zeppelinbasen.

Zeppelin og Garnisonsmuseet Tønder er nu stolte over, at være i stand til at kunne markere 100-året for ”The Tondern Raid” – verdenshistoriens første hangarskibsbaserede flyangreb - udført af Royal Navy med hangarskibet HMS Furious og Royal Air Force med deres "Sopwith Camel" jagerfly - mod Zeppelin Luftskibsbasen i Tønder. 

Det legendariske og banebrydende angreb har skrevet sig selv ind i krigshistorien og varslede et paradigmeskifte i krigsførsel..
På Imperial War Museum i London har man dedikeret en hel udstilling om luftskibene og deres hærgen over de engelske storbyer, ligesom "The Tondern Raid" har dets helt eget udstillingsrum.

Dermed er Zeppelinbasen i Tønder det eneste sted på nuværende dansk grund, hvor der fandt kamphandlinger med bombenedkastninger og kugler flyvende om ørerne under 1.verdenskrig!

Zeppelin og Garnisonsmuseet Tønder rummer mange hundrede genstande hidrørende angrebet.

Med et spektakulært show ved Flyhangaren i Soldaterskoven, vil den anerkendte Special Effects-ekspert Hummer Højmark iscenesætte flyangrebet gennem fantastiske special effects. Hummer Højmark er bl.a. kendt for alle special effects fra storfilmene Under Sandet og Flammen og Citronen - SAMT vores egen film "I Krig og Kærlighed" som har premiere i November i Flyhangaren i Tønder. (http://dsfx.dk)

Reenactor-gruppen "Westfront 1916" bemander skyttegraven i forsvaret af luftskibsbasen i tyske uniformer fra 1.vkr. og der kan samtidig opleves et tysk feltlazaret anno 1914.

Hele denne oplevelsen toppes af med deltagelsen af en ægte klassiker i flyvningens historie: 
Danmarks Flymuseums “De Havilland - Tiger Moth” dobbeltdækker fly kommer og “kaster” bomberne.

Vi glæder os til at se dig til en hæsblæsende dag med masser af fantastiske oplevelser og aktiviteter!

HUSK: Vi opfører hele showet hele 2 gange kl.11.00 og 14.00. Der er fri entré.

Du kan opleve det hele i Tønder!

Søndag den 22. juli 2018 kl. 10.00  Flyhangaren i Soldaterskoven ved Tønder

HUSK: ZEPPELIN & GARNISONSMUSEET HAR ÅBENT HELE DAGEN FRA 10.00-17.00

Program
10.00: Start
10.15: Velkomst ved Zeppelin Museet og Tønder Kommune
11.00: Første angrebsshow 
12.00: Frokost ved Hotel Tønderhus – Gullaschkanon, første rundvisning i Soldaterskoven/Flyhangaren og besøge stande m.m.
13.30: Opvarmning med Westfront 1916
14.00: Andet angreb og modeopvisning
15.00 Rundvisning i Soldaterskoven/Flyhangaren
16.00 Tak for idag.

Zeppelinangrebet2