Fuldt hus på Løgumkloster Højskole

Kirkemusikkursus juni juli 2017 kopi 2Fra d. 25. 6. – 1. 7. var der kirkemusikkursus på Løgumkloster Højskole. 50 aktive deltagere blev undervist i sang og orgelspil, og alle deltog i korsang, folkedans, foredrag og koncerter.

Der var bl.a. foredrag ved salmedigteren Inge Hertz Aarestrup og komponisten Aksel Krogslund Olesen, og også præsten og salmedigteren Sten Kaalø medvirkede.
Der var flere koncerter, bl.a. i Ottekanten med pianisten og komponisten Carsten Dahl og i Løgumkloster Kirke ved kursets lærere.

Kurset var arrangeret i samarbejde med Løgumkloster Kirkemusikskole.

Kursets deltagere, hvoraf mange var gengangere fra tidligere tilsvarende kurser, var meget begejstrede for, at kirkemusikkurset atter fandt sted på Løgumkloster Højskole

Udskriv Email

Englændertræf i Løgumkloster ramt af sol og sommer

englaender aSom en slags helle midt i en regntid, strålede solen ned fra en dansk sommerhimmel med blomkålsskyer, da Englændetræffet og Løgumklosters Torvedag i lørdags fyldte den gamle Markedsplads i Løgumkloster med ægte markedsstemning med salgsboder, smagsprøver, engelske klassiske biler og flag, dannebrog, ringriderpølser, fadøl og god musik lørdag d. 10. Juni.

Stemningen var særdeles hyggelig blandt bilfolket, som i en periode har skævet en del imod himlen i forbindelse med arrangementer landet rundt, idet lumske og kraftige regnbyger som endnu fredag aften under Englændertræffets køretur gav de sidste dråber fra sig. Englændertræffet begynder traditionen tro allerede fredag eftermiddag, hvor de garvede indtager en dejlig Englænderbuffet på Centralhotellet for efterfølgende at køre en tur i det Sønderjyske landskab. I år gik turen til Kalvø i Genner Bugt, hvor træffets deltagere indtog en kop kaffe for derefter igen at vende køleren imod vest. På det tidspunkt kunne deltagere med åbne biler sænke kalechen og køre åbent tilbage. Nu var stemningen lagt, og fornøjelsen var stor, da lørdag morgen oprandt med fuld sol.

Læs mere ...

Udskriv Email

Store Loppemarkedsdag i Løgumkloster d. 28. maj

Søndag d. 28. maj kl. 10.00 åbner hele to loppemarkeder i Løgumkloster, så der er noget for enhver, som elsker at gøre gode fund på makeder.

Det ene loppemarked er en del af forårsbazaren ved Håndværkergården og Peugeot. Det foregår d. 28. maj i tidsrummet kl. 10 - 16. Her afholder Lions afholder et stort loppemarked og  private har baggagerumssalg af egne effekter

AltostolDer er også et stort loppemarked på Løgumkloster Højskole den 28. maj i tidsrummet fra kl. 10 - 14.

Højskolen har været i gemmerne og samlet sammen på effekter, som højskolen ikke kan finde anvendelse for. Der hovedsagligt tale om møbler af  forskellig karakter - f.eks. er der 22 værdifulde Altostole. Der er også andre effekter til salg på loppemarkedet. F.eks. et interessant harmonium, som dels er monteret med el-blæser, ligesom det er udstyret med basklaviatur til fødderne - eller hvad med en antikvarisk Philips radio?

Højskolen har samlet effekterne og fotograferet dem, så du kan bladre i et katalog på højskolens egen hjemmeside her: Katalog

Du kan også hente en oversigt over effekter på højskolens loppemarked: Effekter på auktion

Det bliver med andre ord Store Loppemarkedsdag i Løgumkloster d. 28. maj.

Udskriv Email

Klosterbadet åbner idag kl. 15.00

KlosterbadetNu er det sommer, og med det vejr vi har lige for tiden, er det måske fristende med en dukkert. Så er det rigtigt heldigt, at Klosterbadet i dag kl. 15.00 åbner med et indbydende og lækkert friluftsbad.

 

Udskriv Email

Løgumkloster Højskole rammen om fin sangaften

IMG 4006

Torsdag d. 4. maj var Ottekanten på Løgumkloster Højskole igen rammen om en hyggelig sangaften. Denne gang var det Klosterkoret, som var gennemgående element i sangaftenen, men som ved tidligere sangaftener spillede også fællessangen en væsentlig rolle. Omkring 65 tilskuere og kormedlemmer deltog i arrangementet. Ved tidligere sangaftener har Midtlandskoret og Tønderkoret deltaget som gennemgående figurer. Aftenen blev ledet af Else Marie Dam-Jensen og Hans Christian Hein.

Udskriv Email

Flere artikler ...