Schmidts Landhandel har gennembrud i Tyskland

klaup1Flemming SchmidtHen over sommeren kiggede Flemming Schmidt, ejer af firmaet ”Schmidts Landhandel”, inden for hos House of Exporters til sparring om, hvordan han bedst kunne få fat i de rigtige kontakter i Tyskland til salg af sit klovplejemiddel ”KlauP”.

Med stor succes: Det er lykkedes ”Schmidts Landhandel” at indgå aftale med en stor tysk distributør – KlauP er nemlig særdeles populært blandt de tyske kunder. Salget er nu så godt i gang, at adressen centralt i Løgumkloster skal skiftes ud med en større bygning med bedre plads til produktion og lager! Vi ønsker tillykke og god vind fremover!


Se mere her: https://www.klaup.de

Udskriv Email

Stephanie Lose bliver formand for Danske Regioner

stephanie loseStephanie Lose, formand for Region Syddanmark og nu også Danske RegionerMange i Løgumkloster har fulgt Stephanie Loses karriere med interesse. Hun er nemlig født og opvokset i Løgumkloster. Især har det været fulgt med interesse, hvorledes hun kunne løse problemerne med ambulancekørslen i Region Syddanmark efter Carl Holsts afgang. Det kunne se ud som en tabersag, men hun har formået at gøre det til en vindersag. Hun overtog det, nogen ville kalde et håndværkertilbud, og det viste sig, at hun rent faktisk kunne det politiske håndværk nærmest til perfektion. Med en saglig og nøgtern tilgang til sagerne har hun formået at skabe enighed om løsningen, nemlig en hjemtagelse af opgaven til regionen selv. Også de store problemer omkring virksomhedskulturen indenfor sygehusvæsenet i regionen blev håndteret med indsigt og en fast hånd.

Disse resultater er nok den primære grund til, at Stephanie Lose i dag kunne sætte sidste søm i endnu et stykke politisk håndværk ved at formå De Radikale til at vælge hendes parti i forbindelse med valget af den ny formand for Danske Regioner. De Radikale begrunder deres valg med, at Stephanie Lose har de rette forudsætninger for at kunne bestride opgaven ligesom hun netop igennem de seneste par år har demonstreret evnen til at skabe resultater. 

Danske Regioner har med valget af Stephanie Lose fået sig en solid forhandler, som vil blive en seriøs modstander til ministeren og renedrengene i finansministeriet i forhandlingerne om de mange milliarder kroner til først og fremmest sygehusvæsenet i Danmark.

Til lykke med valget fra Løgumkloster

Udskriv Email

Julens klokkerspil er reddet i Løgumkloster

P1010030 2Klokkespillets automatik fungerer igen efter det formodentlig store lynnedslag i tårnets jernstruktur i oktober måned. Det er den gode nyhed, for ifølge stadsklokkenist, Ann-Kirstine Christiansen var to elementer blev brændt over (disse skal beskytte resten af anlægget, så det ikke kommer noget til.) Hurtig fejlfinding sammen med elektrikeren blev gennemført. Lidt langsommere var rejsen for de 2 nye printkort fra Belgien, men disse er nu fornyede og geninstallerede også sammen med elektrikeren.

I Adventstiden spilles følgende melodier:

Om morgenen kl. 8:15: "Sions vægter hæver røsten" ("Wachet auf, ruft uns die Stimme")
Formiddag kl. 11:45: "Velkommen igen, Guds engle små"
Eftermiddag kl. 15:15: "En rose så jeg skyde" ("Es ist ein Ros entsprungen")
Ved solnedgang kl. 16:45: "In Dulci Jubilo"
Ved spisetid kl 18:15: "Joy to the World"
Om aftenen kl. 21:00: "Dejlig er jorden"

Se også "Kong Frederik D. IX's Klokkespil" Adventskoncert på søndag.

Udskriv Email

Flere artikler ...