Liv i Løgumkloster - områdefornyelsen sat i søen

IMG 4752 kopii går (torsdag d. 7. september) mødtes omkring 25 interesserede på Centralhotellet i Løgumkloster for at tage hul på udmøntningen af områdefornyelsen for Løgumklosters bymidte. Christel Ebsen fra CEByfornyelse bød de fremmødte velkommen og indledte mødet med en gennemgang af projektets 4 indsatsområder, som er:

1.Trafik og byrum

2. Bevaring

3. Liv i Byen

4. Fællesskab

Projektet har en total budgetramme på 7,5 mio. kr. til hele områdefornyelsen, og det samlede projekt skal være afsluttet senest om 5 år (feb. 2022). I budgetrammen på de 7,5 mio. kr. er der bl.a. forlods afsat 3 - 3,5 mio. kr. til bygningsforbedringer. Denne pulje giver private indenfor projektets afgrænsning mulighed for at søge støtte til forbedringer på bygninger. Private projekter skal være afsluttede indenfor 3 år (2020). Endvidere er der afsat midler til bl.a. belægnings- og forskønnelsesarbejder i bymidten.

IMG 4749 kopi

Ud over de fire temagrupper nedsættes også en følgegruppe for hele projektet. Denne vil have repræsentation fra de fire grupper samt fra Løgumkloster Borgerforening, Løgumkloster Handelsstandsforening samt 2-4 personer fra Tønder Kommunes administration og 2-4 særligt interesserede borgere.

IMG 4754 kopi

Følgegruppens medlemmer fv. Helle Skaarup, Rita Kyster, Jan Muus, Anton Schulz og Elsemarie Dam-Jensen

Mødets deltagere inddelte sig efter indledningen op i fire grupper med hver sit af hovedtemaerne som arbejdsområde. Grupperne drøftede, hvordan man bedst får søsat de konkrete områder, ligesom man udpegede medlemmer til følgegruppen.

 Langt tilløb til byfornyelsen

Områdefornyelsen i Løgumkloster har i virkeligheden været undervejs siden 2009, hvor Løgumkloster Borgerforening etablerede "Byfornyelsesgruppen". Allerede dengang var BNByfornyelse i samarbejde med Tønder Kommune i færd med at samle materiale til fremtidige byfornyelsesprojekter. På den baggrund tog Løgumkloster Borgerforening i 2009 initiativ til iværksættelse af en udviklingskonference, som skulle søge at formulere byens ønsker til en fremtidig udvikling på forskellige områder herunder bykernens fremtidige udseende.

Udviklingskonference blev fulgt op af to mindre konferencer i 2010 og 2012, og efter 2012 arbejde byfornyelsesgruppen videre. I november 2014 barslede Løgumkloster Borgerforening på baggrund af byfornyelsesgruppens arbejde med en overordnet plan til, hvor og hvordan en fornyelse af Løgumklosters bymidte skulle gribes an. Dette oplæg var meget konkret i sine bud på fornyelsen. Du kan se det oprindelige forslag her: byfornyelse2014 I dette dokument ligger også et link til en præsentation, som giver endnu mere baggrund for, hvlike idéer, som man arbejdede med på daværende tidspunkt. Du kan klikke den præsentation op direkte her: Præsentation med forslag fra borgermødet i 2013

Efter en række områdefornyelser i flere af Tønder Kommunes tidligere centerbyer, kom turen nu til Løgumkloster, og konsulentvirksomheden CEByfornyelse (som har sit udspring i før omtalte BNByfornyelse) har haft opgaven med at udarbejde ansøgninger og den fortsatte planlægning af det, som nu går under betegnelsen områdefornyelse. CEByfornyelse har i sit arbejde bl.a. taget udgangspunkt i førnævnte forslag fra Løgumkloster Borgerforening, og rigtig mange elementer går igen i det endelige projektforslag, som i forsommeren 2017 blev godkendt af både ministerielt og i kommunalbestyrelsen for Tønder Kommune.

Projektet har sin egen hjemmeside, hvor interesserede kan orientere sig om projektets fremdrift. Den ligger på webadressen www.livilogumkloster.dk

Man kan finde selve programforslaget her: Projektforslag områdefornyelse 2017

Udskriv Email

Nyt fra JV.dk - Tønder

Feed ikke fundet.