Film og foredrag i Den Gamle Biograf

bioprogramforsideMan skulle tro, at betegnelsen "Biografteater" hører fortiden til, men Løgumkloster er ikke desto mindre beriget med sit eget biografteater, og her er aktiviterne mange og varierede. Der vises film, der spilles teater, og der holdes foredrag direkte streamet fra Søauditorierne ved Århus Universitet.

Programmerne for efteråret foreligger nu.

Filmsæsonen er allerede skudt i gang med filmen "The Shape of Water", som blev vist tirsdag d. 4 september, og næste film, "Glasslottet", går over lærredet tirsdag d. 18. september både kl. 14 og kl. 19.30. Du kan se alle filmene i "Det sker", men du kan også hente hele efterårsprogrammet lige her: Filmprogram efterår 2018

Foredragene begynder at rulle fra den 25. september, hvor det første foredrag med titlen "Smagen af Øl". Ved dette første foredrag er der oven i købet mulighederne for at smage på øllet sponsoreret af Carlsberg. Hvis man vil smage øl ved den lejlighed er der en lille entre på 30 kr., men bortset fra det er det absolut gratis at deltage i disse foredrag. Foredragene er annonceret her på siden i "Det sker", og du kan hente en oversigt over samtlige foredrag her: Foredrag2018

Teatersæsonen er også startet i det små, idet Løgumkloster Amatørteater Forening netop har påbegyndt opsætningen af dette års revy, som har premiere d. 2. december og spilledage 3. - 7- og 9. december.

 

OFFENTLIGE FOREDRAG I NATURVIDENSKAB  I DEN GAMLE BIOGRAF

Gratis adgang
Foredragene livestreames fra Aarhus Universitet til biografer, biblioteker, folkeuniversiteter, kulturhuse, gymnasier og skoler m.v. i en lang række byer.
Forskere beretter om de nyeste opdagelser og erkendelser inden for naturvidenskab - i bred forstand. Niveauet er højt, og du bliver udfordret, men du kan få udbytte af alle foredrag uanset dine faglige forudsætninger.

Der er fri entré på grund af støtte fra fakultetet Science and Technology, Aarhus Universitet, som også er arrangør af foredragene.
Ofte er det en spændende ny opdagelse, der er kernen bag ideen til foredragene. Det kan være en lille brik til et større puslespil, der viser en helhed i forskerfeltet. Og ofte sætter forskeren sin egen opdagelse ind i den store sammenhæng og viser, at netop denne opdagelse - sammen med kollegaers opdagelser - giver en ny indsigt i et spændende og betydningsfuldt område.
Kilde: www.ofn.au.dk

Udskriv E-mail