Nyt fra Toftlund

Rabat på el-regningen i 2019 fra det SE ejede Evonet

SE rabatfordelingSE a.m.b.a. er en glad ejer, af Evonet, som nu har en klækkelig rabat på vej til sine 324.000 el-net-kunder

Evonet, der er ejet af det andelsejede energi- og teleselskab SE a.m.b.a., uddeler i 2019 en rabat til alle, som er tilsluttet Evonets el-forsyningsnet. SE glæder sig over Evonets beslutning, som har været et ønske fra både andelshavere og SE’s bestyrelse som følge af et godt 2017-resultat.

Fra 1. januar 2019 kan alle de kunder, som er tilsluttet Evonets elforsyningsnet, se frem til at modtage en rabat på transporten af deres strøm (net-tariffen). Rabatten bliver udregnet ud fra kundernes forbrug, og for en almindelig, privat husstand vil det udmønte sig i en rabat på 8,68 øre inklusive moms pr. kilowatttime.


Det er en nyhed, som glæder SE a.m.b.a., der ejer Evonet:

”Efter et godt resultat i 2017 står vi finansielt stærk som koncern. Vi vil i den forbindelse give et kapitaltilskud til vores datterselskab Evonet. Det har Evonet besluttet at omsætte til en rabatordning i størrelsesordenen af 200 millioner kroner,” fortæller Jens Erik Platz, formand for SE a.m.b.a. og fortsætter: ”Det glæder os naturligvis, da en rabat på net-tarifferne har været et ønske fra både vores andelshavere og SE’s bestyrelse,” afslutter Jens Erik Platz. 

Rabatten fra Evonet træder i kræft fra 1. januar 2019 og gælder året ud. Rabatten vil være at finde på alle kunders el-regning, uafhængigt af, hvem de køber deres strøm hos. Flere detaljer om priser (og rabat) for forskellige kundegrupper kan findes på Evonets hjemmeside: El-priser.

Forårsmessen i Toftlund blev en publikumssucces

P1010135Forårsmessen blev afholdt i Toftlund HallerneI den forgangne week-end har Lions Nørre Rangstrup, og det blev ifølge JyskeVestkysten både en publikumsmæssig og økonomisk succes. Således besøgte omkring 500 flere messen set i forhold til messen, som blev afholdt for 2 år siden, hvor 1700 gæstede messen imod 2200 i år.

Messearrangør, Leif Christiansen udtaler til JV, at alle er vildt godt tilfredse med udfaldet af årets messe. 62 udstillere var på plads på standene, da messen åbnede, og det flotte resultat vil ifølge Leif Christiansen komme foreninger og organisationer til gode i det kommende år. 

Lions logoLions Nørre Rangstrup kunne selv fejre deres 25 års jubilæum på messen imens Lions Danmark ligeledes blev fejret for organisationens 100 årsdag i Danmark. Disse jubilæer markeredes lørdag med uddeling af 10 x 10.000 kr. til organisationer og foreninger. Modtagerne var: FDF Arrild-Branderup, Toftlund Skytteforening, Toflund Fodboldafdeling, De Blå Spejdere i Agerskov, Bovlund Forsamlingshus, Agerskov Cykelklub, Toftlund Frie Rovfugle, Rangstrup Forsamlingshus, Toftlund Skovlegeplads og Mellerupcentret FDF.

Udskriv Email