Ny skole i Skærbæk præsentere

Posted in Skærbæk nyheder

skaerbaek ny skoleIllustration af projektet for Skærbæks ny skoleSiden november har fire arktitektteams arbejdet på at komme med deres bud på, hvordan den nye skole i Skærbæk skal se ud og indrettes. Vinderprojektet kommer fra Friis & Moltke A/S som totalrådgiver og med Rummets Sprog, Tækker Rådgivende Ingeniører A/S , Møller & Grønborg A/S og FM Bygningsdrift som underrådgivere.

Den nye skole i Skærbæk bliver bygget i to etager og med observatorium øverst, som bliver frit tilgængeligt for offentligheden. Skolen indrettes med klynger i to fløje og et stort samlende torv i midten, hvor der er god plads til leg og læring.

Der er lagt vægt på, at byggeriet falder fint ind i naturen, og at hele lokalsamfundet kan få glæde af skolen. Materialerne er træ, beton og tegl.

- Vi får med den nye skole nogle tidssvarende rammer for undervisningen, og det er godt for børnene, men sandelig også for medarbejderne, siger borgmester Henrik Frandsen.
Han peger på, at den nye skole vil være et kraftcenter til glæde for Skærbækområdet, men også resten af kommunen.

Dommerkomitéen har ved vinderforslaget lagt vægt på, at bygningerne rummer stor grad af fleksibilitet, så de kan matche fremtidige pædagogiske strømninger. Samtidig fremhæver dommerkomitéen, at der er arbejdet dygtigt med samspillet mellem værftstypoligen - som er kendetegnende for marsken - og nyfortolkningen af de egnstypiske afvalmede tage og den røde tegl.

Det første spadestik til skolen bliver taget i januar 2019, og indtil da skal arbejdet projekteres og i udbud. Udbudsperioden er sat til mellem den 22. oktober 2018 og 15. januar 2019.
Der er i alt afsat 90 millioner kroner til byggeriet af skolen, og dermed er den nye skole det største byggeprojekt i Tønder Kommunes historie.

Byggeriet forventes at være afsluttet i maj 2020, så elever og personale kan tage deres nye skole i brug efter sommerferien 2020.

Vinderprojektet vil om kort tid blive udstillet i Skærbæk, så alle interesserede kan danne sig et indtryk af den kommende skole.

Fakta:

Dommerkomitéen, der har udvalgt vinderprojektet, består af: borgmester Henrik Frandsen (formand for dommerkomitéen), Henrik Mehlsen (indtil 1.1. 2018 formand for børn- og skoleudvalget), Bo Jessen (formand for Teknik- og Miljøudvalget), kommunalbestyrelsesmedlem Mathias Knudsen, kommunalbestyrelsesmedlem Kim Printz Ringbæk (afløser Lars Rytter), Berit Gad (bestyrelsesformand for Skærbæk Distriktsskole) samt fagdommerne arkitekt MAA Suna Lian Cenholt (udpeget af Arkitektforeningen), arkitekt MAA Bo Lautrup (udpeget af Arkitektforeningen) og ingeniør Lars-Erik Skydsbjerg, fagchef for Ejendomme, Plan og Drift i Tønder Kommune.

Udskriv