Begivenhedskalender

Download som iCal-fil
Foredrag: Menneskedyret homo sapiens (via livestream fra AU)
Tirsdag, 13. Marts 2018, 19:00 - 21:00
Hits : 88

Vi mennesker er et tilfældigt resultat af en broget evolutionsproces, og vi er en anatomisk rodebunke med lån af organer fra vores tidlige forfædre. Vores adfærd er i høj grad styret af menneskedyrets biologi og forhistorie og ikke vores frie vilje alene.


Foredrag ved professor //pure.au.dk/portal/da/Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.">Peter Teglberg Madsen, Institut for Bioscience - Zoofysiologi, Aarhus Universitet.

Mennesket bliver af stort set alle kulturer set som et enestående toppunkt i en guddommelig skabelsesproces. Videnskabeligt set er Homo sapiens dog blot et mellemstort pattedyr med en lang og dramatisk udviklingshistorie. Kun gennem de sidste 30.000 år har det moderne menneske spillet en betydelig rolle på jorden.

Alle levende dyr på jorden i dag har det samme evolutionære ophav. Vi skylder en stor tak til en ubrudt række af succesfulde mødre, der over millioner af generationer har fundet mad og partnere, overlevet katastrofer, tilpasset sig klimaændringer, undgået rovdyr og bekæmpet parasitter.

Menneskets anatomi, fysiologi og adfærd er alle produkter af mere end én milliard års evolution fra de første flercellede organismer. Vi er i høj grad et tilfældigt udkomme af en broget evolutionsproces, hvor dagens vindere kan blive morgendagens tabere. Og vores udviklingshistorie og biologiske baggrund bør derfor være en vigtig del af vores selvforståelse.

Foredraget giver et indblik i vores fjerne evolutionshistorie og afdækker, hvilken anatomisk rodebunke menneskekroppen rent faktisk er. Vi har lånt en lang række af vores forfædres organer, som havde helt andre funktioner end vores nuværende. Du vil også høre eksempler på, hvordan vores adfærd i høj grad styres af menneskedyrets biologi og forhistorie - og altså ikke, som vi normalt foretrækker at tro, vores frie vilje alene.

Læs mere om foredraget, se billeder og læs om evt. pladsreservation

Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet, hvis du vil tippes om kommende foredrag.

Tir. d. 13. marts 2018, kl. 19-21. (Fri entré) 
Sted  Den Gamle Biograf
Mellemgade
Løgumkloster
6240
Danmark
74 74 55 99