logo tansp kopi 2 110 px kopi

Almindelige forretningsbetingelser for online køb hos provinsbyer.dk

Almindelige forretningsbetingelser for online køb hos provinsbyer.dk

www.provinsbyer.dk ejes og drives af Ascon Business Services CVR-nr. 33421745, Nørregade 20, 6240 Løgumkloster, Telefon 29 99 37 89, E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Nedenstående salgs- og leveringsbetingelser gælder for køb af varer via en AScon Business Services administreret web-portal. Betingelserne gælder i det tilfælde, hvor der ikke er indgået andre skriftlige aftaler mellem køber og Provinsbyer.dk/AScon Business Services.

Betaling af varen
www.provinsbyer.dk er åben 24 timer i døgnet, og du kan derfor næsten altid handle. Det kan dog ske, at vi lukker for handel grundet vedligeholdelse. Du kan kun foretage køb, når butikken er åben og tilgængelig.

For at handle på www.provinsbyer.dk skal du være fyldt 18 år og i besiddelse af et gyldigt betalingskort, som vi accepterer. Hvis du endnu ikke er fyldt 18 år, kan du dog alligevel købe varer, hvis du har indhentet din værges accept eller i øvrigt har juridisk ret til at indgå købet.

Du vælger de varer eller tjenester, du ønsker at købe. Du kan helt frem til selve betalingstidspunktet rette i din bestilling, og du kan løbende tjekke indholdet samt prisen for varerne.

Eventuelle ekstra betalinger for fx fragt og betalingskortgebyrer vil først blive udregnet, umiddelbart inden du er klar til betale.

Du kan ændre dit indhold af ordren helt frem til at du bekræfter dit køb ved acceptere og gennemføre betalingen. Herefter går din ordre videre til Provinsbyer.dk via www.provinsbyer.dk

Pengene bliver først trukket fra dit betalingskort efter orderen er gennemført. Ved aflysning af et arrangement fra udbyderens side, vil værdien af billetter blive tilbageført på det kort de er betalt med.

Kvittering for modtagelse af bestilling og ordrebekræftelse
Hver gang du bestiller en tjeneste igennem www.provinsbyer.dk, sender vi en ordrebekræftelse til dig som kunde samt en ordre til den udbyder, du køber tjenesten fra.

Ved hotelreservation udgør ordrebekræftelsen beviset på din reservation, og bedes medbringes ved ankomst.*

Har du købt billetter vil du have mulighed for at udskrive disse billetter via hjemmesiden umiddelbart efter dit køb. Du vil også altid kunne genprinte dine billetter via et link i din ordrebekræftelse. Har du ikke modtaget en ordrebekræftelse inden for 1 time efter din bestilling, bedes du kontakte os via mail eller telefon HER. Du kan med fordel tjekke dit spamfilter inden du kontakter os.

Leveringsansvar
Ved køb af produkter og tjenester såsom billetter, hotelbooking* m.v. via en af Provinsbyer.dk's web-portaler, er det Provinsbyer.dk der bærer ansvaret for, at ydelsen leveres samt for evt. indsigelser fra kunderne. Ved aflysning af et arrangement fra udbyderens side, vil værdien af billetterne blive tilbageført på det kort de er betalt med.

Reklamation
Skulle de leverede produkter eller tjenester mod forventning ikke leve op til kundens forventninger, skal indsigelsen ske til Provinsbyer.dk så hurtigt som muligt. Vi vil derefter vurdere ud fra den enkelte sag om indsigelsen er berettiget, og om kunden vil være berettiget til en kompensation.

Fortrydelsesret
Du fraskriver dig automatisk forstydelsesretten hos Provinsbyer.dk, når købet er gennemført, da vi kun forhandler billetter til kulturelle arrangementer samt hotelophold*.

Persondataloven
For at kunne handle på www.provinsbyer.dk skal du som minimum oplyse: E-mailadresse.

Ovenstående data bliver gemt med oplysninger om, hvilke varer du har købt, i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, oplysningerne vedrører, jf. bogføringslovens § 10, hvorefter oplysningerne slettes.

Oplysninger videregives eller sælges ikke til tredjepart, medmindre dette sker i forbindelse med en omstrukturering eller et helt eller delvist salg af virksomheden. Eventuel videregivelse i sådan situation vil ske i overensstemmelse med den til enhver tid gældende persondatalovgivning.

Som kunde har du mulighed for indsigt i vores registrering af data om dig, og du kan gøre indsigelse mod en registrering i henhold til reglerne om dette i lov om behandling af personoplysninger og henvendelse i forbindelse hermed rettes til www.provinsbyer.dk via e-mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Cookies
Ved at benytte www.provinsbyer.dk accepterer du, at vi bruger cookies. En cookie er en lille datafil, som vi lægger på din computer for at kunne holde styr på, hvad der sker under dit besøg og for at kunne genkende computeren. En cookie er ikke et program og indeholder ikke virus. Du kan se vores cookie- og privatlivspolitik her: Cookie- og privatlivspolitik

Pris og betaling
På Provinsbyer.dk er der mulighed for at betale med Dankort, danske og internationale VISA- og Mastercard.
Der opkræves transaktionsgebyr i henhold til de gældende priser for onlinebetaling via Bambora.

Lov og værneting
Køb af varer og tjenester på www.provinsbyer.dk er undergivet dansk ret. Enhver tvist afgøres af de ordinære danske domstole.

*note: Der udbydes pt. ikke overnatningsbooking på provinsbyer.dk

Club-UHS Login