Løgumkloster Borgerforening

 lbflogo

Indkaldelse til generalforsamling
torsdag d. 28. Marts kl. 19:00
på Central Hotellet i Løgumkloster

Dagsorden ifølge vedtægterne.
Forslag skal være bestyrelsen i hænde senest 21. marts

Bestyrelsen fremsætter forslag om ændring af vedtægternes §7 stk.1 vedr. valg til bestyrelsen og dennes sammensætning.

Forslag til ny tekst er som følger:

Stk. 1 Bestyrelsen udgøres af 9 medlemmer. 5 pladser besættes af repræsentanter for:
Løgumkloster Handels- og Håndværkerforening
Kirkeligt orienterede institutioner i Løgumkloster
Skoler (Efterskoler, Højskole, Friskoler)
Idræts- og fritidsområdet (Hallen – LIF – Spejdere)
Kloster Mærken 
Ud over disse faste repræsentanter vælges 4 repræsentanter for 2 år på den årlige generalforsamling. Ved første valg til den ny bestyrelsesform vælges 2 for 1 år og 2 for 2 år.

Venlig hilsen
Bestyrelsen

Borgerforeningen

Velkommen til Løgumkloster Borgerforening

Løgumkloster Borgerforening blev stiftet d. 7. marts 2007 med det mål at danne et samlingspunkt og talerør for borgere i Løgumkloster. Foreningen har følgende formål:
•At skabe glæde ved at bo i Løgumkloster
•At værne om Løgumklosters særpræg
•At understøtte Løgumklosters interesseområder
•At tilbyde at være fælles talerør for Løgumkloster

Disse formål blev vedtaget på den stiftende generalforsamling danner således det overordnede grundlag for foreningens virksomhed.

Foreningen ledes af en bestyrelse på 7 personer, og aktiviteter i foreningens regi organiseres i arbejdsgrupper, i hvilke foreningens medlemmer inviteres til at deltage.

Foreningens medlemmer holdes informeret om aktiviteter i foreningens regi igennem nyhedsbreve og mødeaktivitet. Endvidere vil borgerforeningen informere via sine undersider på www.loegumkloster.dk.

Indmeldelse i Løgumkloster Borgerforening kan ske skriftligt på foreningens indmeldelsesblanket, eller ved at fremsende anmodning om medlemskab pr. e-mail. Anmodningen skal indeholde navn, adresse, telefonnummer, e-mail til mailadressen Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. Efterfølgende vil man modtage en opkrævning på det ønskede medlemskab. Det koster 50,- kr. pr. person at blive medlem af Løgumkloster Borgerforening.

Udskriv Email