Løgumklosters Kulturhus "Den Gamle Biograf" fylder 20 år

plakat kopi17. januar 2017 var det nøjagtig 20 år siden Den Gamle Biograf blev indviet som Løgumklosters Kulturhus. Det synes bestyrelsen for den selvejende institution skal fejres, så i samarbejde med Løgumkloster Amatørteaterforening, inviteres der til Jubilæumscabaret i Den Gamle Biograf søndag d. 23. april kl. 19.30.

Der vil være et alsidigt program med musik, monologer og sange fra revyer og film gennem 100 år. Forhåbentlig er publikum klar til at ”synge med” på nogle af de kendte sange, så vi får sat den rigtige stemning. Som det sig hør og bør til en festlig fødselsdag, vil der blive serveret bobler og kransekage.


Reserver datoen og kom i godt selskab med Ole Caspersen, Bente Ovesen, Mikael Troldhuus, Ellen og Kenneth Reimer, Lilly og Anton Schulz, Vagn Andersen, Kristina og Steffen Schulz, Jytte Sørensen, Anna Krarup, Jannie Erichsen, Christian Schulz. Lys styres af Margit Lindesø og Klaus Møller.
Forsalg fra 12. april: www.loegumkloster.dk

Hvis man ikke har mulighed for at bestille online, kan man ringe på tlf. 27 48 69 94 i tidsrummet 19-21. Eventuelle resterende billetter sælges ved indgangen. Pris: 100 Kr (incl. bobler og kransekage i pausen)

KUN DENNE ENE FORESTILLING!


Du kan købe din billet her: Jubilæumscabaret

UdskrivE-mail