Nyt fra Skærbæk

Fuldt program på Tønder Festival

Søren Huss Foto Søren RønholtSøren Huss er med i Gentlemens Circle i årDe sidste navne er på plads til årets festival i Tønder. Publikum kan glæde sig til blandt andre Parker Millsap, Lukas Graham, Sam Outlaw, Mikael Wiehe,
JD McPherson, Søren Huss, Northern Assembly, Niels Hausgaard… og mange flere.

Så bugner og strutter programmet på Tønder Festival 2018. Festivalen er stolt over at kunne præsentere et en alsidig buket med navne fra Canada, USA,
Australien, New Zealand, Ungarn, Tyskland, England, Irland, Skotland, Grønland, Norge, Sverige og Danmark.
Ikke færre end 22 internationale og danske navne er føjet til og fuldender musikprogrammet.

Store stemmer fra USA
Der er gensyn med den californiske countrykomet Sam Outlaw, der gæstede Tønder sidste år. Det samme gælder Parker Millsap, der i 2017 overbeviste
Tønderpublikummet med solid bluesinspireret rootsrock. To nye amerikanske navne er i Tønder for første gang: JD McPherson,
som blandt andet har arbejdet sammen med ovennævnte Parker Millsap samt Black Key’s Dan Aurbach, samt det nye ”outlaw”-countrynavn Paul Cauthen.

Fra øst og vest i Canada
Fra det østlige Canada kommer The East Pointers, som nyfortolker den traditionelle folkemusik, samt country- og bluegrassnavnet Pretty Archie.
Desuden duoen Jolie Holland & Samantha Parson, der for små tyve år siden arbejdede sammen i det alternative countryband The Be Good Tanyas.
Samantha Parson kommer fra Vancouver, og Jolie Holland oprindeligt fra Texas.

Irsk og skotsk topkvalitet
Gruppen Lankum, der tidligere har gæstet Tønder under navnet Lynched, har et godt greb om den traditionelle musik og har netop modtaget to priser ved BBC Radio 2 Folk Awards.
De tager turen fra Irland til Tønder sammen med veteranerne Lúnasa, et af de helt store navne inden for den irske traditionsmusik. Fra Skotland kommer The Elephant Sessions,
som var i Tønder i 2016, og som er blevet sammenlignet med kolleger som Shooglenifty og Peatbog Fearies.

Fra 70’erne og 90’ernes Sverige
To markante navne fra Sverige har sagt ja til at komme til Tønder. Sophie Zelmani, der i 90’erne fik et stort gennembrud med folkinspireret pop, og som er aktuel med sit 11. album,
”My Song”. Og så kommer en af sværvægterne fra den politiske musikscene i 70’erne, nemlig Mikael Wiehe, hvis engagement og aktivitetsniveau bestemt ikke er taget af med årene.

Højt belagt fra Danmark
Glæd jer til: Søren Huss, som har fået fine anmeldelse for sit seneste album, ”Midtlivsviser”, publikumsmagnet og Tønderveteran Niels Hausgaard, verdensstjerner og festivalhjemmevante Lukas Graham,
fremstormende Northern Assembly, albumaktuelle og underfundige Laura Mo samt Bastard Kvintet, danseorkester på den traditionelle danske folkemusikscene.
Læg hertil besøg af studerende fra folkemusikuddannelsen på konservatoriet i Esbjerg samt ikke mindst Folk Spot Denmark, der præsenterer en vifte af stærke danske og
nordiske folkrootsnavne: Huldrelokkk, Louise Støjberg/Martin Rauff, Pøbel, Mary Jean, Vingefang, Hudna og Elmøe & Hoffmann.

Songwriter’s Circle x to
Tønder festival gentager sidste års succeser med Women’s Circle og Gentlemen’s Circle – eftermiddagskoncerter, hvor internationale og
danske sangskrivere er på scenen sammen. Et kunstnerisk og til lejligheden kønsopdelt koncept med blik for det unikke møde mellem sangskrivere,
der ikke i øvrigt arbejder sammen. Women’s Circle består i år af Tami Neilson fra Canada, Irish Mythen, som kommer fra Irland og bor i Canada,
fra USA The Secret Sisters, som er søstrene Laura og Lydia Rogers, og danske Annika Aakjær og Laura Mo.
Deltagerne i Gentlemen’s Circle er Jeffrey Foucault og Luke Winslow-King, begge fra USA, William Crighton fra Australien og Joey Landreth fra Canada samt danske Søren Huss.

Læs mere …

Ny skole i Skærbæk præsentere

skaerbaek ny skoleIllustration af projektet for Skærbæks ny skoleSiden november har fire arktitektteams arbejdet på at komme med deres bud på, hvordan den nye skole i Skærbæk skal se ud og indrettes. Vinderprojektet kommer fra Friis & Moltke A/S som totalrådgiver og med Rummets Sprog, Tækker Rådgivende Ingeniører A/S , Møller & Grønborg A/S og FM Bygningsdrift som underrådgivere.

Den nye skole i Skærbæk bliver bygget i to etager og med observatorium øverst, som bliver frit tilgængeligt for offentligheden. Skolen indrettes med klynger i to fløje og et stort samlende torv i midten, hvor der er god plads til leg og læring.

Der er lagt vægt på, at byggeriet falder fint ind i naturen, og at hele lokalsamfundet kan få glæde af skolen. Materialerne er træ, beton og tegl.

- Vi får med den nye skole nogle tidssvarende rammer for undervisningen, og det er godt for børnene, men sandelig også for medarbejderne, siger borgmester Henrik Frandsen.
Han peger på, at den nye skole vil være et kraftcenter til glæde for Skærbækområdet, men også resten af kommunen.

Læs mere ...

Udskriv E-mail