• Holmen
  • Kirkeogmolledammen
  • Klostergade
  • Makedspladsen
  • Markedsgade
  • refugiet 2
  • Museet Holmen
  • Løgumkloster set fra Mølledammen
  • Klostergade
  • Markedspladsen
  • Markedsgade
  • Refugiet med kirke og kloster

Kommende arrangementer

Klokkespilskoncert
27 jul 2017 15:00 - 15:30
Rundvisning i Løgumkloster Kirke
01 aug 2017 13:30 -
Sommerkoncert
02 aug 2017 20:00 -
Sommerkoncert
06 aug 2017 20:00 -

Nyt fra Løgumkloster

Det vrimler med kirkemusikfolk i Løgumkloster

lkkirke75 præster, salmeforskere og musikfolk fra hele Europa alle Verdensdele mødes i den kommende uge til hymnologisk konference.

Kirkemusik
Løgumkloster: Kirkemusik og Løgumkloster hænger uløseligt sammen og i næste uge, mere end nogensinde før. Internationale Arbeitsgemeinschaft für Hymnologie er en forening for kirkemusikere, salmeforskere og præster der gerne vil arbejde intensivt med kirkemusik. Hymnologi er det videnskabelige studie af kirkemusik, salme og sang bog salmebøger og 75 af foreningens medlemmer fra 16 forskellige nationer i Europa, Asien, USA og Australien mødes i denne uge til konference i Løgumkloster.

Program!

Programmet i Løgumkloster tager udgangspunkt i reformationsjubilæet og har temaet "kirkesang i transformationens tid". I forbindelse med konferencen vil der være en række arrangementer der er åbne for publikum og deltagerne i konferencen vil være synlige i bybilledet i Løgumkloster frem til konferencens afslutning den 6. august.

Se uførlig program her!

Katolsk messe i protestantisk kirke
I løbet af ugen er der flere offentlige arrangementer, men især fredag den 4. august kl. 17.30 vil byde på en enestående mulighed for at opleve en katolsk messe i Løgumkloster kirke. Der er hos Biskoppen søgt om tilladelse til afholdelse af messen og ved en katolsk gudstjeneste oplever kirkegængere typisk mere mystik end ved en luthersk gudstjeneste. Sang på latin, klokkeklang, messesang og røgelse er således typiske ved katolske messer. Der forekommer dog hverken klokkeklang eller røgelse ved denne messe, der holdes på engelsk.
Også tirsdag den 1. august er der en anderledes oplevelse på programmet kl.20 i klosterets Dormitorium. Her står kirkemusikskolens rektor Hans Christian Hein i spidsen for et syng-med-arrangement med temaet - danske kirkesange der er kendt i hele verden.

Sidst men ikke mindst så gør arrangørerne også opmærksom på at klokkespillet med de 49 klokker spiller dagligt kl. 08:15, 11:45, 15:15, 16:45, 18:15 og igen klokken 21:00.

Guld i Løgumkloster

Bellikysse2 cropÆgteparret June og Peter Belli fejrer deres guldbryllup i Løgumkloster

June og Peter Belli har valgt at fejre deres Guldbryllup i Løgumkloster. Parret har et særligt forhold til byen og især til Klostermærken, som blev stedet og begivenheden, hvor de i sin tid mødte hinanden.

Det lå egentlig ikke i kortene, at Peter Belli, som er vokset op i Holte, skulle få en forbindelse til Løgumkloster. I begyndelsen af 60’erne var Bellis sangkarriere imidlertid allerede ved at tage form, og i ’63 var han med bandet ”Les Rivals” i Nykøbing Mors, hvor han, på grund af en forsinkelse af orkestret, lovede Frode fra Frodes Tivoli, at han det næste sted, de kom hen, ville køre dødsdrome. Således skete det, at den langhårede Rock-idol kørte dødsdrom i Juelsminde, og succesen blev gentaget i Løgumkloster i august 1965. Det var her Peter Belli for første gang så sit livs kærlighed, June, som var med sin mor, sandsigersken Corinta, på Kloster Mærken. Knapt to år efter Peter og Junes første møde, blev de, den 9. august 1967, viet under åben himmel i en skov ved Sandbjerg i Nordsjælland.

Løgumkloster, og nok så meget, Kloster Mærken blev derfor noget særligt for ægteparret June og Peter Belli.

På baggrund af dette forhold, har June og Peter Belli nu valgt at henlægge deres guldbryllup til mærkensbyen, Løgumkloster. June og Peter har i den forbindelse ønsket en kirkelig velsignelse i Løgumkloster Kirke på guldbryllupsdagen, som er onsdag den 9.8.2017. Netop Løgumkloster Kirke er kirken, som daværende pastor Bork Hansen også bragte i alles bevidsthed som kirken for gøglere og landevejens folk med idéen om at starte Kloster Mærken med en gøglergudstjeneste.

Fuldt hus på Løgumkloster Højskole

Kirkemusikkursus juni juli 2017 kopi 2Fra d. 25. 6. – 1. 7. var der kirkemusikkursus på Løgumkloster Højskole. 50 aktive deltagere blev undervist i sang og orgelspil, og alle deltog i korsang, folkedans, foredrag og koncerter.

Der var bl.a. foredrag ved salmedigteren Inge Hertz Aarestrup og komponisten Aksel Krogslund Olesen, og også præsten og salmedigteren Sten Kaalø medvirkede.
Der var flere koncerter, bl.a. i Ottekanten med pianisten og komponisten Carsten Dahl og i Løgumkloster Kirke ved kursets lærere.

Kurset var arrangeret i samarbejde med Løgumkloster Kirkemusikskole.

Kursets deltagere, hvoraf mange var gengangere fra tidligere tilsvarende kurser, var meget begejstrede for, at kirkemusikkurset atter fandt sted på Løgumkloster Højskole